En cirkusfest er oplagt til børnefødselsdage i de mindre klasser. Jeg har samlet et par forslag til borddækning, cupcakes m.v. til en rød-hvid dag i cirkusmanegen.

Hold cirkusfest til børnefødselsdag

Jeg har lavet to cirkus-cupcakes til vores cirkusfest, og begge har været populære hos børnene.

Cupcakes med popcorn

Det er ret nemt at lave en cupcake med popcorn på toppen. Du skal bare smelte lidt sukker på en pande og bruge det til at lime popcornene sammen med. Du tager et popcorn af gangen og limer det fast på de andre. Pas dog på, at sukkeret ikke bliver for varmt, for så kommer det til at smage brændt (og pas på fingrene)!

Cupcakes med klovneansigt

Klovne-cupcakes laver vi ved at skære toppen af af en cupcake. Vi hælder derefter et lag glasur på, laver øjne af lakridssnører og mund af jordbær-snører, og til sidst sætter vi en rød chokoladeknap på som næse.

Cocktail de voksne

Til de voksne har jeg lavet en cocktail med pigen med den røde ballon – pigen er printet på sukkerpapir, og ballonen er et rødt hindbær.

Borddækning til cirkusfest

Pynt, tallerkener og krus til cirkusfest

Det rød-hvide bord er dækket med tallerkener, servietter, krus m.v. fra Meri Meri. Derudover har vi klippet overskæg og klovnenæser ud i pap og limet dem på grillspyd. Find alle delene i vores cirkustema.

Drinks til børnene kan du servere i disse cirkus-drinkskugler, som jeg har lavet med 10 forskellige cirkusmotiver.  Cocktailkugle-pakken med 10 forskellige cirkusmotiver kan købes i shoppen. 

Drinkskugler med cirkusmotiver til cirkusfest eller børnefødselsdag

Idéer til andet cirkuspynt

  • Skab en cirkustelt-fornemmelse ved at hænge røde og hvide crepepapir-bånd op i loftet. Hvis du hænger dem, så alle båndene starter i midten af rummet (gerne over bordet) og går ud til siderne, ligner det næsten et cirkustelt.
  • Læg overskæg og klovnenæser på pinde ved hver kuvert – de er nemme at lave og giver nogle gode grin og billeder.
  • Lav en vægtstang til “stærk mand” af store flamingokugler, som du maler sorte. Jeg satte vores på en pind fra en børnekost.

Cirkuslege

  • Kast en lagkage (en paptallerken med flødeskum) i hovedet på klovnen. Det kan laves ved at male en klovn på en papkasse – og så skal du bare finde en frivillig, som vil stikke hovedet ud af hullet…
  • Sæt overskæg på den stærke mand med bind for øjnene.
  • Hvis du har en slackline, er den også perfekt til at gå på line på.

Se flere lege i den sort-hvide cirkusfest.

Menuforslag

Burgere eller hotdogs er altid et hit og passer ret godt til et cirkustema – især hvis du sætter små flag og lignende på toppen.

God cirkusfest!

XOXO

 

Om forfatteren

Skriv en kommentar