Denne blomme-cocktail smager af sensommersol og er oplagt at bruge som velkomstdrink i den kommende efterårsweekend.

Lige nu er der masser af lækre blommer, og det er mere end oplagt at bruge dem til denne lækre cocktail med blommer og timian.

Opskrift til ca. 4 cocktails

10 blommer (8 til drinks og 2 til pynt)

10 timiankviste + ekstra til pynt

3 dl. citronsaft 

3 dl. vand

3 dl. sukker

1 flaske prosecco / cava

#1: Timiansirup

For at lave din timiansirup skal du komme vand, sukker og timian i en gryde. Lad det koge kort op, til sukkeret er opløst. 

Sæt på køl.

Når din timiansirup er afkølet, er du næsten klar til at lave din drink.

NB: Inden du bruger din sirup skal du kassere de brugte timiankviste.

 

#2: Blommecocktail

Du kan enten juice dine blommer i en juicer eller mose saften fra blommerne igennem en si og direkte ned i dit cocktailglas.

Kom godt med isterninger i glasset, og hæld derefter lige dele af citronsaft og timiansirup i glasset.

Top op med kold cava eller prosecco.

Pynt: kom timiankviste og tyndtskårne blommeskiver i glasset.

Vi serverer vores blommecocktail i de fine plastikglas med guldkant fra amerikanske Harlow and Grey. 

God fornøjelse!

XOXO

Om forfatteren

Skriv en kommentar