Enkel konfirmation i hvid og guld

I udgangspunktet kan jeg utrolig godt lide en gennemført fest, og jeg elsker at pynte pænt op. Men jeg kan også godt lide at gøre det nemt for mig selv.

Når du holder en konfirmation derhjemme, er der bare meget at holde styr på. Du skal skrive tale, finde tøj, mad og pynte festligt op. Og derfor må nogle af løsningerne altså godt være nemme. Jeg vil aldrig gå på kompromis med min borddækning, men jeg vil uden problem bruge nogle lækre paptallerkener til en kage – eller et flot papkrus til kaffen. For ved at bruge engangsservice kan jeg både få et stilrent udtryk, og jeg kan nemt rydde op igen efter festen.

I de kommende dage vil jeg komme med forskellige festideér og tre konkrete forslag til, hvordan jeg vil tilføje nemme bordpynts-elementer til en konfirmationsfest.

Jeg går ud fra tre forskellige typer af konfirmander. 

Den første type er den minimalistiske konfirmand, som er mest til det rene, hvide look. Her er mit bud, at du dækker op med et mix af Harlow and Greys Blanc- og Rebelle-serier.

Harlow and Greys Blanc og Rebelle-serier passer rigtig godt til en minimalistisk borddækning til konfirmation i hvid og guld

Blanc-serien, som du ser på billederne herover, er enkel og grafisk flot. Den består af hvide tallerkener med tynde, grafiske guldstriber, og den indeholder også servietter og papkrus med marmorprint.

På billedet har jeg mixet Blanc-serien med Rebelle-serien. Rebelle har nemlig også nogle sorte elementer, og det giver bordet et lidt mere råt udtryk.

Find det hele her

Drinks til konfirmation

Hvis I skal holde festen i et telt i haven, foreslår jeg, at du sætter en balje frem med masser af is og færdigblandede mocktails/cocktails til gæsterne. Det er super nemt, fordi du kan lave dem klar i forvejen. Brug for eksempel vores cocktailkugler, som kommer i flere forskellige varianter. 

Cocktailkugler & poser

Poptails

Alternativt kan du i forvejen lave poptails, som er ispinde, du sætter i glas og hælder lidt af din cocktail hen over. Jeg har ofte lavet og serveret dem i Harlow and Greys klare plastikglas med guldkant.

Fotoprops

Vi gemmer selvfølgelig konfirmations-dagen i hjertet. Men min ældste datter blev også virkelig glad for de billeder, som hun havde fået taget til sin konfirmation. Så hvis det er muligt, er det en god idé, at du på forhånd arrangerer et spot hvor konfirmanden kan få taget billeder sammen med sine gæster.

Det kan være, at I allerede har en pæn baggrund i forvejen, men som et alternativ – eller et add-on – kan du også bruge nogle af vores backdrops eller balloner som props og baggrund. 

Ballon ORB Guld, 3 stk.

Se også min blogpost om Marie-Louises 19 års fødselsdag her

God konfirmationsfest

XOXO

Om forfatteren

Skriv en kommentar