Og pludselig er det december. Den måned, hvor mange af os reserverer mere tid til os selv, vores familie og venner. Det er som om, de sidste dage i året gør os mere bevidste om værdien af tid, frihed og nærvær med dem, vi holder af. Vi bruger længere tid på at lave mad til hinanden, og vi gør os ekstra umage, når vi endelig mødes med venner og med familiemedlemmer, som vi måske ikke har set siden sidste jul.

Jeg kan ikke lade være med, at supplere vores besøg med festlige indslag til bordet – og ofte også med et par julecocktails.

Rent faktisk har jeg lavet rigtig mange julecocktails i år.

Vi har nemlig været så heldige, at vi haft mange gæster i december måned. Derfor har jeg også lavet rigtig mange forskellige cocktails i løbet af måneden.

Jeg lavede bl.a. snowglobe-cocktails i nogle af mine gamle syltetøjsglas. Du kan købe lignede glas i shoppen. Snemændene lavede jeg af fondant, og de blev sat fast til bunden af glasset med en tyk glasur af æggehvide og flormelis. De to juletræer i glasset er lavet af den tykke ende af en rosmarinkvist, og stammen satte jeg fast i fondant. Til sidste hældte jeg et lag vand i glasset og lagde dem i fryseren. Vandet som udgør bunden, fungerer perfekt som isterning, når man hælder sin drink op i glasset.

Da det jo er jul, lavede vi selvfølgelig også gin og tonic i de små runde flasker, som minder lidt om julekugler.

På billedet er der et udpluk med nogle af de produkter, som vi har brugt i løbet af december.

  • Små muffin-/petit fours-forme fra Nicolas Vahé
  • Juletræer til kagepynt
  • Drinkskugler 
  • Rensdyrpynt fra Meri Meri
  • Sylteglas fra Mason jar
  • Fondant
  • Chokolade-rensdyr

Gå videre til shoppen for at finde lignende produkter.

Om forfatteren

Skriv en kommentar